Sia og den magiske sten

/Reklame – sponsoreret samarbejde

Sia og den magiske sten

Jeg har modtaget Himmel Heltenes https://himmelheltene.dk/ bog, Sia og den magiske sten. I samarbejde med Momster.dk Susanne Frandsen og Eva Ehler som er bogens forfattere. Sia og den magiske sten er en børnebog der handler om at mestre livet, ud fra livets svære tanker og følelser.

I pressemeddelelsen d. 17-01-2010 fortæller Susanne Frandsen og Eva Ehler således:

“Bogen er til børn af bevidste forældre. Den hjælper med at give børnene redskaber, så de kan vokse op og blive tilfredse, modige og autentiske voksne,” lyder det fra makkerparret. 

Det lyder jo om ikke andet rigtig positivt, at få muligheden for at kunne give sit eget barn, en bog med redskaber til at kunne blive helten i hans eget liv. Som hjælp til at kunne mestre de svære tanker og følelser som livet byder på. Min tanke er, hvilken forældre ønsker ikke for sit barn og sig selv at kunne snakke åbent om det at være i egne følelser.

At kunne anerkende følelserne og bruge tiden sammen på, at håndtere hvad end der måtte være svært, sørgeligt, træls, uoverskueligt. Endnu mere og det der er særligt vigtigt for mig, hvad der gør ondt. Ondt helt inde i hjertet, for så at lærer at parkere følelsen når man har bearbejdet den. Også komme videre.

Rullede med øjnene.

Bogen har Shawn og jeg siden vi modtog den, læst i og talt sammen om. Første aften vi læste bogen, fik han tilbud om at læse 10 min frem for at se ipad, som han normalt gør inden sengetid. Shawn startede med at rulle øjne af mig, som den preteenager han sommetider kan være. Jeg spurgte ham om hvad det handlede om, fordi jeg synes det er en træls reaktion at få tilbage, når jeg har et ønske om at bruge tid med ham, uanset hensigten.

Han svarede: “det er så kedeligt at læse bog mor “og dertil svarede jeg: ” at jeg havde besluttet at det var en af de skal ting, som vi skulle sammen, fordi det havde jeg bestemt.” Jeg satte mig derefter ved siden af ham. Satte uret på 10 min og begyndte at læse. Da de 10 minutter var gået ringede uret og straks sagde Shawn. “Ej mor, de minutter gik altså alt for hurtigt, og vi har ikke nået at læse nok endnu. Kan vi ikke lige læse en side mere?”

Redskab


For mig betyder det uendeligt meget at få en bog med redskaber, til at få talt med Shawn om det i hans liv, han synes er svært. Vi har flere emner der gentagende gange bliver præsenteret, når verden eller Nikolaj og jeg stiller for store krav. Eller på et givent tidspunkt, særligt når han er træt, eller i skift fra hans Far og os. Så hvis denne bog på en eller anden måde kunne hjælpe ham bevidst, eller ubevidst så ville jeg klart anvende den som redskab, og derfor også læse den mere end engang.

En af de tilbagevendende øjeblikke der ofte dukker op i Shawns tanker er hans Mormor. Han nævner hende særligt når han er træt, og siger at han savner hende. Hun gik bort for knap to år siden. På det tidspunkt var han lige fyldt 5 år og jeg tog dengang en beslutning om at det bedste for ham var, at være en del af hendes bisættelse, så han kunne forstå at mormor ikke kom hjem igen, fordi hun jo var død og skulle begraves på kirkegården.

Børnehøjde

Jeg har altid talt meget med Shawn, måske også om ting som ikke altid har været i børnehøjde. Det er jeg først blevet bekendt med, hvis andre har italesat dette for mig efterfølgende. Herefter er jeg blevet mere opmærksom på, hvad jeg delte med ham. Men det har været og er stadig vigtigt for mig, at hans forståelsesramme er bred og ligetil. Fordi det betyder noget for mig, at man kan tale sammen om alting -også ting der gør ondt.

Emnet mormor gør ondt, helt ind i mit hjerte. Hun var min mor og jeg var 25 år da hun gik bort. Jeg savner hende hverdag og det at blive påmindet om savnet gør ligeså ondt, men han er et barn. Selvfølgelig har han brug for at savne og at tale om savnet, så det gør vi.

Sia og den magiske sten, handler om Sia der mister hendes elskede hun Rex og igennem bogen får Sia redskaber til at håndtere livets svære følelser. Sia lærer bogen igennem om hvad følelser i virkeligheden er. Bogen åbnede op for snakken om følelser med Shawn. Jeg er helt sikker på han meget let kunne relatere til det her med at miste noget der betyder så meget for en, fordi han jo har haft det helt tæt på selv.

Det gode ved bogen er at den giver eksempler på hvordan man kan forklare sine følelser ved hjælp af forskellige dyr. Billedeligt talt ved hjælp af at skifte kanal på en radio, på den måde får både og voksen et fælles sprog. Et sprog man fremadrettet kan bruge når man snakker om følelser.

Fantasi og trylleri

Sia og den magiske sten

Herudover var fantasien, trylleriet, magien og eventyrene det, der holdte Shawns opmærksomhed bogen igennem. Der var ingen tvivl om at han havde fuldstændigt styr på hvad der var fantasi og hvad der var virkelighed. Endeligt har vi sammen med bogen modtaget en malebog, med de fineste tegninger fra bogen, den er Shawn meget optaget af.

Jeg glæder mig over at vi har fået denne mulighed. Jeg ser frem til, hvad denne bog kan indbyde til af samtaler i fremtiden både med Shawn. Og selvfølgelig med Saga når hun bliver lidt ældre 🙂 Bogen kan varmt anbefales både til mindre og større børn, og i kan glæde jer til en uddybende anmeldelse på Momstertest.dk af tre mødre.

Tak fordi du Læste med 🙂

// Alexandra

  • @momsterdk
  • #siaogdenmagiskesten  
  • #momsterdk 
  • #momstertest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen